Adgang forbudt for dårlige læger

Dansk Folkeparti vil sikre, at læger, der har fået frataget autorisation i ét nordisk land, ikke smutter videre til et næste - for eksempel Grønland.
Skrevet af Rune Langhoff
24. maj 2010 15:23

Det skal være slut med, at læger, der har fået frataget deres autorisation kan turnere rundt i de nordiske lande - og herunder Grønland - som det passer dem.

I hvert fald hvis det står til Dansk Folkeparti.

Den udmelding kommer efter, at B.T. i går afslørede, at en dansk kvindelig læge, der havde fået frataget sin autorisation i Norge på grund af en stribe klagesager, derefter blot flyttede til Sverige og fortsatte med at praktisere som læge.

Men det skal altså slut være nu, mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.

- Jeg vil bede sundhedsminister Bertel Haarder om at drøfte denne sag med vores nordiske samarbejdspartnere, så vi eventuelt kan lave en fælles blacklist for læger, så de ikke uden videre kan flytte fra et nordisk land til et andet, siger hun.

Som det er nu, kan det danske læge blot rejse til Danmark - eller Grønland - og fortsætte med at være læge der, oplyser Sundhedsstyrelsen