ACR afbrudt på grund af hårdt vejr
Der er en meget kraftig vind i området, hvor dagens etape af løbets 160 kilomter lange rute skulle være afviklet. Der blev målt vindhastigheder, der med chill-effekten skabte temperaturerne på omkring minus 40 grader.
- Med vejret kombineret med kraftig fygning og nul sigt, var det den rigtige beslutning af aflyse. Det havde været livsfarligt at forsætte. I går kunne de heller ingenting se på grund af tåge, men kombinationen af sne, fygning og blæst gjorde det helt umuligt i dag, siger en talsmand for Arctic Circle Race Mads Nordlund.
Alle deltagere er tilbage i god behold lyder det fra løbsledelsen, men der er gået en del udstyr tabt som eksempelvis telte på grund af stormen.
Arrangørerne lover, at årets medaljeceremoni vil blive afviklet, men at den vil blive udskudt til i morgen aften på grund af vejret.
Medaljerne vil på grund af søndagens aflysning blive fordelt efter fredagens og lørdagens samlede resultater