Aavaat til Nuuk

Det populære grønlandske kor Aavaat, der har hjemsted i København, er med, når inuitfolk fra hele Arktis mødes i Nuuk i slutningen af måneden.
Skrevet af Karsten Sommer
17. juni 2010 06:51

Det er fjerde gang, at koret synger ved en ICC-konference. Korets sidste optræden i Nuuk skete også i forbindelse med en ICC-generalforsamling i 1998.

Det er koret der har selv afholdt udgifterne til rejsen til Nuuk.

- Dels har privatpersoner trådt til med støtte. Også Kulturfonden Danmark - Grønland har bidraget til rejseudgifterne. Og resten har vi selv skaffet, blandt andet ved hjælp af overskuddet fra cd´en ’Qaammarpoq Nuna’, lyder det fra koret.

Aavaat kan under opholdet i Nuuk opleves ved en kirkekoncert i Hans Egedes Kirke onsdag den 30. Juni. Koncerten sendes direkte i KNR-TV.

Før afrejsen til Nuuk kan Aavaat opleves i Bruxelles i Belgien i anledning er Grønlands Nationaldag den 21. juni.