Aasivik åbnet i fantastisk vejr

Sommerstævnet aasivik ligner en bygd, hvor der i den kommende uge bliver afholdt debat og masser af underholdning.
Skrevet af Noah Mølgaard
22. juli 2012 20:03

Flere end 60 både lagde vejen forbi Ikkarluit tæt ved Kapisillit, da Aasivik 2012 åbnede lørdag eftermiddag.

Leif Immanuelsen og Peter Larsen åbnede sommerstævnet med trommesang inden formanden for Aasivik 2012 Najaaraq Møller fik ordet.

Aasivik har titlen Inuiattut killiffik – der kan oversættes til status for samfundsudviklingen. Og debatterne blev sprede sig over ugen inden teltene bliver pakket sammen næsten lørdag.

Og vejret var med arrangørerne på selve åbningen. Der var næsten ingen og myggene dansede med til musikken, hvor der efter selve åbningen blev skåret sælkød, moskuskød og ørreder, som folk selv kunne grille på en lang grill, som mange sikkert husker fra borgmestervalget i den nedlagte bygd Qoornoq, som dog i år ikke blev afholdt.

Der var også masser af underholdning på åbningsdagen, hvor der var trommedans, korsang med sangkoret Qissiat og Ida Heinrich, rytmisk sang og andet underholdning med amatørteatergruppen NAIP.

Arrangørerne gik rundt med en blok, hvor aasivik gæsterne kunne skrive deres navne og ikke færre end 300 skrev deres navne på.

Og der er stillet forskellige faciliteter op, hvor der blandt andet er kontor, køkken, scene og toiletter, der skal sikre at teltlejren bliver afholdt på forsvarlig vis.