Aalborg Havn fordobler sin indtægt

Havnen kom ud af 2010 med et overskud på 9,8 millioner kroner, og nettoomsætningen steg samtidig med 10 procent.
Skrevet af mlk
10. maj 2011 08:02

Grunden til væksten skal blandt andet findes i den nye containerrute til Göteborg og Rotterdam, skriver Nordjyske Stiftstidende i dag.

Havnen er såkaldt basishavn for Grønlandstrafikken frem til år 2022. Det står klart, efter at Selvstyret sidste år forlængede aftalen med Aalborg Havn.

Der bygges i øjeblikket på nye faciliteter til Royal Arctic Logistics, som skal stå færdige til nytår. Når det grønlandske rederi rykker ind i de nye lokaler, bliver der plads til endnu et rederi i Aalborg Havn, lyder forhåbningen fra havnedirektør Claus Holstein.