7-årig evakueret til Island

En syv-årig pige fra Tasiilaq måtte igår evakueres til det islandske landshospital i Reykjavik efter at være blevet hårdt ståret ved en vådeskudsulykke. Pigen havde formentlig leget med sin fars gevær, da ulykken skete. Hun er nu uden for livsfare, oplyser Islands Radio og TV.
Skrevet af Carla Davidsen
03. juli 2011 16:00

Alarmen gik ved 14.30 tiden, og det formodes, at den lille pige har leget med sin fars gevær, da ulykken skete. Hun blev straks bragt til sygehuset i Tasiilaq.

Herfra blev der rekvireret et islandsk fly fra Akureyri med en læge om bord. I Kulusuk stod en helikompter klar til at transportere lægen til Tasiilaq. Her blev pigen midlertidigt behandlet, hvorefter hun sammen med lægen blev fløjet til Reykjavik, hvor hun blev hasteopereret umiddelbart efter ankomsten ved 21-tiden i aftes.

Ifølge Islands Radio og TV har pigen det godt nu og vil formentlig allerede i morgen kunne flyttes fra den intensive afdeling til en almindelig børneafdeling, lyder meldingen.