For 60 år siden banede gadekrydset Laika vej til rummet

3. november 1957 tidligt om morgenen skrev det daværende Sovjetunionen historie ved at sende hunden Laika i kredsløb om Jorden.
Model af Sputnik 2, som sendte hunden Laika i rummet.
Foto © : Gth_42/Al creative commons/flickr
Skrevet af Ritzau
03. november 2017 16:52
Versionist Connie Fontain

Den herreløse hund, der var fundet i Moskvas gader, var dog dødsdømt fra det øjeblik, raketmotorerne fik Sputnik 2 til at løfte sig fra jorden.

Det fortæller den i dag 90-årige biolog Adilja Kotovskaja, der trænede Laika og andre hunde, der indgik i det sovjetiske rumprogram.

LÆS OGSÅ Astronaut stemmer fra rummet ved USA-valg

Kun tæver kunne blive kosmonauter

Hundene som blev udvalgt blev i timevis spændt fast i centrifuger for vænne sig til den enorme acceleration under opsendelser. Ifølge Kotovskaja var det kun tæver, der var kandidater til at komme i rummet.

- Vi valgte tæver, fordi de ikke behøver at løfte et ben for at tisse, og det betyder, at de skal have mindre plads end hanhundene, forklarer Kotovskaja.

Han fortæller desuden, at man også kun valgte herreløse hunde, fordi de er mere selvhjulpne og mindre krævende.

LÆS OGSÅ Kina sender ny rumstation i kredsløb om Jorden

Overlevede kun få timer

Håbet var, at Laika ville holde sig i live i ti dage, men i stedet døde hun efter få timer af overophedning og dehydrering.

Det var under det niende kredsløb om Jorden, det gik det galt. Temperaturen begyndte at stige inde i Sputnik 2 som følge af for dårlig isolering i satellitten.

Først i 2002 fortalte Rusland den sandfærdige historie. Indtil da var det blevet fortalt, at Laika havde klaret sig godt og først døde, da man af barmhjertighed gav hende et sidste måltid med gift.

12. april 1961 kunne Sovjetunionen sende kosmonauten Jurij Gagarin i kredsløb om Jorden som det første menneske.

LÆS OGSÅ Nyopdaget planet ligner jorden