55.000 kr. til bæredygtige projekter i Qeqqata Kommunia

3 projekter kan se frem til et klækkeligt økonomisk tilskud fra bæredygtighedspuljen i Qeqqata Kommunia. i alt har man uddelt 55.000 kr. til projekterne, der spænder fra vandreture over livsstilsseminar til plantedyrkning i bygderne.
Skrevet af Peter Troelsen
02. december 2013 09:33

De tre projekter er lavet af John Olsen fra Maniitsoq Extrem Sport, SAK børneafdelingen og Laasi Kristiansen fra Sisimiut. Olsen har fået 25.000 kr. til skiltning af vandreture, SAK har fået 17.500 kr. til et seminar om kost for børn og unge, og endeligt har Laasi Kristiansen fået 15.000 kr. til et projekt om mistbænke til dyrkning af planter i bygderne Itilleq og Sarfannguit.

Udover at yde økonomisk støtte valgte kommunalbestyrelsen desuden at give mulighed for deltagelse i kommunal transport til Itilleq og Sarfannguit for tryllekunstner Karsten Dam, der ønsker at holde trylleforestilling, samt wokshop for børnene i bygderne Sarfannguit og Itilleq.

Bæredygtighedspuljen er efterhånden blevet etableret som en del af borgernes bevidsthed, og det er glædeligt, at flere og flere søger om midler. Og selv om vi ikke kan uddele midler til alle, er det vores håb, at bæredygtighedspuljen er med til at give folk et skub i retningen af at få realiseret deres projekter, også uden kommunen, fastslår borgmester Hermann Berthelsen fra Qeqqata Kommunia.