50-årig formodes stukket ihjel

En 50 årig mand døde i går i Tasiilaq. Han formodes myrdet ved knivstikkeri.
26. juni 2014 03:06
Politiet i Tasiilaq modtog onsdag morgen klokken 02.10 en anmeldelse om, at en 50-årig mand var blevet fundet i livsløs tilstand i sit hus i Kulusuk.
 
Da politi og sundhedsvæsnet ankom til Kulusuk, var manden død.
 
Politiet anholdt og sigtede i den forbindelse en 37-årig mand for manddrab.
 
- På baggrund af sagens oplysninger mistænker vi den 37-årige mand for at have dræbt den 50-årige mand med knivstik, siger senioranklager Lars Kirkegaard.
 
Han oplyser videre, at den 37-årige mand senere vil blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden vil begære ham tilbageholdt i fire uger.