480 sekunder efter den hurtigste løber

Under skiskydningskonkurrencerne i i Ridnaun i Italien var Kristian Kristoffersen fra Aasiaat i går den bedste grønlandske løber på 20 km skiskydning.
Skrevet af Jette Andersen
12. december 2011 06:38

Med i Italien er også Aqqaluartaa Olsen, Piitaaraq Skifte og Øystein Slettemark.

Men det var altså Kristian Kristoffersen, der havde den bedste dag på skydebanen. Han skød kun forbi fire gange. Men han havde en tung dag på løjpen og var knap 8 et halvt minut langsommere end hurtigste løber.

Det tror Grønlands Biathlon Forbund skyldes dels noget sygdom og dels en stor højde på 1360 m. over havet.

Trods den gode skydning rakte hans løb derfor kun til en placering som nr. 98 af de 129 startende.

Den næstbedste grønlandske skiløber var Øystein Slettemark. Han endte på en 107. plads.

Aqqaluartaa Olsen placerede sig på en 111. plads.

- Selv om vi forventer bedre resultater fremover, er vi tilfredse med at have tre løbere, som har fået 107 nations cup points. Det er vigtige points, som vi samler gennem hele sæsonen. Målet er at opnå en plads som nr. 30, meddeler Grønlnads Biathlon Forbund.