42 medarbejdere hos Royal Arctic Line har nedlagt arbejdet i Aalborg

Rederiet forventer, at medarbejderne møder på arbejde igen i morgen.
Rederiet vil tirsdag mødes med de medarbejdere, der har valgt at nedlægge arbejdet. Efter mødet regner Royal Arctic Line med, at medarbejderne vil vende tilbage til jobbet.  Foto © : Royal ArcticLine
18. november 2019 15:12

42 medarbejdere har nedlagt arbejdet hos Royal Arctic Line i Aalborg. 

Det oplyser vicedirektør Aviâja Lyberth Lennerth til KNR.

- Vores medarbejdere i terminalen og pakhuset i Aalborg har i dag meddelt, at de nedlægger arbejdet. Lige nu er der en dialog mellem de nævnte medarbejdere og rederiet, siger Aviâja Lyberth Lennert.

Rederiet vil tirsdag mødes med de medarbejdere, der har valgt at nedlægge arbejdet. Efter mødet regner Royal Arctic Line med, at medarbejderne vil vende tilbage til jobbet. 

Aviâja Lyberth Lennert kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvorfor medarbejderne har nedlagt arbejdet.

Arbejdsnedlæggelsen har betydet, at ind- og udlevering af gods i Aalborg har været lukket mandag.

Ifølge Royal Arctic Line får det ikke konsekvenser for ind- og udlevering af gods i Grønland.