New Zealand: 416 grindehvaler skyllet op på strand

Her fredag morgen er hele 416 grindehvaler strandet på en strand i det sydlige New Zealand.
Foto © : NOAA Photo Library/Flickr Creative Commons
Skrevet af Karsten Sommer
10. februar 2017 11:32

Omkring 300 frivillige strømmede straks til stedet til for at hjælpe de strandede hvaler, men tre fjerdedele af hvalerne var allerede døde, da de blev fundet.

- Det her er den tredjestørste hvalstranding, som vi har haft i vores historie. Hvalerne strandede i går aftes ved 22-tiden, fortæller Rochelle Constantine, der er havbiolog ved Auckland University, til TVNZ.

Det lykkedes for de frivillige at redde omkring 100 af de strandede hvaler, men desværre er flere af dem strandet igen, skriver TVNZ.

Den største hvalstranding i New Zealand skete i 1981, hvor omkring 1.000 hvaler strandede på Chatham Øerne.

I 1985 strandede omkring 450 hvaler ved Auckland.