4000 år gammel hårtot skriver verdenshistorie

Hårtotten tilhørte en mand, der levede på øen Qeqertasussuk nord for Qasigiannguit for 4000 år siden. DNA'et der er blevet udvundet stammer fra selve cellekernen, som fortæller om hele den samlede arvemasse. Det er aldrig gjort før - hverken hvad angår dyr eller mennesker, så det der er sket er lidt af et gennembrud, siger professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet:

- For omkring 15 år siden lykkedes det forskere at kortlægge arvemassen fra et levende menneske, og nu er det altså lykkedes for os, at gøre det fra en person, som for længst er uddød. Det er lidt af et teknisk gennembrud, men det betyder også, at vi kan komme med noget ny information om de her første mennesker, som levede på Grønland, siger Eske Willerslev.

Ud fra det forskerne har fundet, kan de blandt andet sige, at manden havde tendens til skaldethed, havde brune øjne og brunt hud. Men de kan også sige, at han havde ørevoks af den tøre type, som en stor del af asiaterne har, og så havde han en blodtype, der er meget udbredt i det nordøstlige Sibirien og Asien.

De informationer forskerne i Københavns Universitet har fundet frem til har også medicinsk betydning, mener professor Eske Willerslev:

- De forskellige befolkningsgrupper, både grønlandske og danske, har bestemte sygdomme, som de genetisk har stor sandsynlighed for at få. Og det her åbner muligheder for at kunne gå tilbage i tiden, så man kan se de forskellige sygdommes opståen og hvordan vi blev specielt modtagelige for dem. Så på den medicinske front mener jeg det her på længere sigt kan have betydning, siger Eske Willerslev, der er professor i Grundforskningscenter for Geogenetik i Københavns Universitet.

Historien bag det 4000-årige hårtot vil kunne læses i det internationalt anerkendte tidskrift Nature imorgen.