365.000 kroner til juleaktiviteter for ressourcesvage familier

Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har i år støttet med 365.000 kroner til juleaktiviteter for ressourcesvage familier rundt omkring i landet.
Foto © : KNR/Lena Henningsen
Skrevet af Jonas Fievé
18. december 2015 07:25

Departementet for familie, ligestilling og sociale anliggender har i år støttet med 365.000 kroner til juleaktiviteter for ressourcesvage familier rundt omkring i landet.

Kommunerne der har søgt, har eksempelvis valgt at bruge pengene på at uddele store poser med frostvarer til 35 familier i Qaanaaq, og i Qeqertarsuaq vil der være juleaktiviteter for omkring 270 børn. Fælles for aktiviteterne er, at de er målrettet ressourcesvage familier.

Læs også Aldrig har KRK uddelt så meget julehjælp til trængte familier

 

Og det er der ifølge naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender brug for.

- Julen betyder meget for os alle. Derfor glæder det mig også, at vi igen i år kan yde støtte til juleaktiviteter over hele landet for, der har et særligt behov, udtaler Martha Lund Olsen i en pressemeddelelse.