340 er smittet med coronavirus i Danmark

Det er en stigning på 78 siden tirsdag.
Ifølge Sundhedsstyrelsen risikerer op mod 580.000 danskere at blive smittet med coronavirus i første bølge af sygdommen. Foto © : Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
11. marts 2020 08:43

340 personer er nu konstateret smittet med coronavirus i Danmark. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed onsdag.

Det er en stigning fra 262 tirsdag.

Forebyggelse af smitte
1. Vask dine hænder tit og brug håndsprit
2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
5. Hvis du er ældre eller kroniske syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Ifølge Sundhedsstyrelsen risikerer op mod 580.000 danskere at blive smittet med coronavirus i første bølge af sygdommen.

LÆS OGSÅ Læge om corona-frygt: Tag det roligt og fortsæt med at leve livet

Ud af den gruppe vurderes 11.200 at skulle indlægges, og 2800 vil have brug for intensiv behandling.

Mellem 1680 og 5600 danskere risikerer at miste livet i løbet af hele epidemiperioden. Myndighederne forventer dog, at dødstallet vil lande i den lave ende af det interval.

Der er endnu ikke registreret smittede i Grønland. Mandag var der mistanke om at tre personer ombord på atlantflyet fra Danmark til Kangerlussuaq var smittede. Men tirsdag viste prøver, at alle tre personer var smittefri.