33.000 år gammelt hundekranie fundet

Hundekraniet kan være det tidligste bevis på hundehold nogensinde
Skrevet af Martine Lind Krebs
04. august 2011 09:17

 Det er russiske arkæologer der har fundet kraniet i en hule i Sibirien. Kraniets form ligner de grønlandske slædehunde for 1000 år siden, men tænderne er meget større, hvilket tyder på slægtskab med de europæiske ulve, skriver BBC.
Ifølge arkæolog Susan Crockford tyder det på, at kraniet stammer fra et af de tidligste stadier af hundehold i historien.

Alligevel er det nok ikke forfaderen til vor tids slædehunde, som arkæologerne har fundet. Hundene forsvandt igen i Sibirien under den sidste istid, nok fordi beboerne måtte rejse meget rundt, oplyser arkæologerne.

De første tamme hunde blev mest brugt til at rydde op og skræmme rovdyr væk fra bopladsen