Mozambique: 30.000 evakueret af frygt for Kenneth

Voldsom vind og enorme mængder regn får nødberedskabet i Mozambique til at evakuere 30.000 mennesker.
Foto © : NASA/NOAA/ University of Wisconsin – Madison, SSES-CIMSS, William Straka III
26. april 2019 10:57

30.000 mennesker er evakueret langs kysten i Mozambique.

En cyklon, der har fået navnet Kenneth, har ramt kysten i det afrikanske land med vindstyrker på op til 220 km i timen, skriver dr.dk.

Forventningen er, at cyklonen udover vinden vil komme med kraftig regn: Mere end 600 millimeter regn, lyder forventningen fra FN's fødevareprogram.

Det vil være mere end dobbelt så meget regn, som da den lignende cyklon Idai ramte Mozambique for seks uger siden.

Det gav dengang voldsomme oversvømmelser, der kostede over 900 mennesker livet i Mozambique, Malawi og Zimbabwe, skriver BBC.

Tre millioner mennesker fik brug for humanitær hjælp.

Foto © : KNR
Foto: KNR