30 nye tilfælde af svineinfluenza i Nunavut

30 nye tilfælde af svineinfluenza er nu konstateret i Nunavut. Det betyder, at der samlet set er registreret 234 tilfælde af sygdommen i området, skriver CBC news.
23. juni 2009 05:53

21 sygdomsramte har ifølge CBC været indlagt på hospital. 15 er dog udskrevet igen.

Sundhedsmyndighederne fraråder at skoler, virksomheder eller daginstitutioner holdes lukket, men at personer med svine influenza-symptomer bør blive hjemme og ringe til lægen for rådgivning.

Der er i alt konstateret lidt under 6500 tilfælde af svineinfluenza i hele Canada, hvoraf lidt over 400 har ført til hospitalindlæggelser og 15 til dødsfald.