30-årig sigtet for voldtægt af mindreårig

Politiets afhøring af en mindreårig pige førte natten til søndag til anholdelsen af en 30-årig mand, der nu er sigtet for voldtægt.
Skrevet af Mads Pedersen
08. marts 2012 12:59

Politiet modtog den 4. marts klokken 02.50 en anmeldelse om voldtægt af en mindreårig pige. Efter en kort afhøring af pigen, kunne politiet foretage en anholdelse af en 30-årig mand klokken 03.50. Den anholdte blev samme dag fremstillet for retten til grundlovsforhør, med begæring om tilbageholdelse i 25 dage, da der var mistanke om at den sigtede har begået en grov lovovertrædelse og politiet frygtede, at han på fri fod kunne vanskeliggøre forfølgningen af sagen, ved at påvirke vidner eller forurettede.

Den anholdte blev tilbageholdt i 25 dage af kredsretten. Den efterfølgende efterforskning af politiet har vist, at den tilbageholdte muligvis også kan have voldtaget en 10-årig pige.

Politiet har i det hele taget haft endnu en travl uge i hovedstaden. Udfra 259 henvendelser har politiet oprettet 76 lovovertrædelsessager og har været nødsaget til at foretage 17 anholdelser, da politiet har vurderet at det var nødvendigt, at anbringe disse i politiets detention for, enten afrusning eller for sikre deres foreløbige tilstedeværelse i forbindelse med politiets efterforskning, det skriver vicepolitikommissær i en presse meddelelse. 

Politiet har i øvrigt i en periode haft målrettede indsats mod hashsælgere i bymidten og der blev oprettet 20 sager for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, hvor både sælgere og købere blev sigtet. Og det har været nødvendigt for politiet at foretage 6 anholdelser i forbindelse indsatsen mod hash sælgere.

Politiet i Nuuk oplyser også, at der kan forventes flere målrettede indsats mod hashsælgere.

Politiet vil også gøre opmærksom på, at man skal passe på med at købe billige varer på gaden, da der kan florere mange tyvekoster i byen. I perioden mellem 27. februar – 08. marts har politiet i Nuuk, modtaget 3 indbruds anmeldelser og 20 tyveri anmeldelser. Hvis man har mistanke om, at varen kan være stjålet og hvis sælgeren ikke har kvittering for varen, bedes man at kontakte politiet i Nuuk på telefon 32 14 48.