23-årig formodes omkommet

Mandag druknede en ung mand på 23 år under en sejltur øst for Naajaat i Tasiusaq bugten ved Upernavik, det mener politiet i Upernavik efter en eftersøgning.
Skrevet af Oline I. Olsen
02. september 2009 12:51

Den unge mand på 23 var tidligt mandag morgen taget afsted i en 16 fods jolle med fire familiemedlemmer, der fulgte med i en kutter. De skulle på fisketur i Tasiusaqbugten øst for Naajaat.

Den 23 årige mand var 5 minutters sejlads foran kutteren på vej mod gletscherens udmunding. Da kutteren nærmede sig jollen, finder familiemedlemmerne ud af at den 23 årig ung mand ikke længere var ombord på jollen.

- De begynder straks at lede efter manden i havet omkring jollen, men finder kun mandens hue og en åre, siger fungerende stationsleder i Upernavik, Kasper Berthelsen. Upernavik Politi var med på eftersøgning med en helikopter i området øst for Naajaat og gletscherens udmunding. Frivilling bygdeboere i Aappilattoq var også med at til at lede efter den unge mand på 23, men uden held.

- Vi tror at manden er sejlet ind i en isskosse og røget overbord, siger stationsleder Kasper Berthelsen. Politiet i Upernavik vurderer nu, at manden er omkommet.