2010 udråbes som Inuit-år i Canada

Den nationale Inuit organisation i Canada - Inuit Tapiriit Kanatami- udråber 2010 som Inuit-år.
Skrevet af Mikkel Bjarnø Lund
27. december 2009 14:46

Inuit Tapiriit Kanatami vil gerne vise verden, at der i Arktis findes en levende og dynamisk kultur, som bør bevares. Organisationen håber at vinter OL, der også finder sted i Canada til næste år, kan hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring ikke bare Canada, men også Inuit og Inuit-kultur, og derfor udråber de samtidig 2010 som Inuit-år.

Iniut-året vil blive fejret med forskellige arrangementer og udstillinger rundt om i Canada gennem hele året, og skydes i gang med gallamiddag og opvisning i det nationale kunstmuseum i Ottawa i slutningen af januar.