20 nyudklækkede skoleeksperter

Grønland blev lørdag beriget med 20 nyuddannede fra masteruddannelsen i Almen Pædagogik på Ilisimatusarfik.
08. juni 2014 15:33

Leder af Institut for Læring Dorthe Korneliussen kunne ønske holdet tillykke med deres nye beviser i strålende solskin ved den gamle gymnastiksal ved Ilinniarfissuaq, seminariet.

De færdiguddannede har fået kundskaber i at analysere undervisning, samfundet og forholdet mellem det grønlandske samfund og kultur og undervisningssystemets kultur og organisering.

De nyuddannede er alle uddannede lærere med lang erfaring i skolesystemet. Masterstudiet har nu givet dem internationale teoretiske kundskaber i pædagogik.