1.december - international AIDS-dag
I dag - 1.december – er det international AIDS-dag. Det var FN der i 1988 besluttede at gøre den 1. december til AIDS-dag.
Dagen markeres ikke specielt i Grønland i år, men i Danmark har AIDS-Fondet har valgt at fortsætte traditionen, fordi der stadig er behov for at sætte fokus på HIV, og de konsekvenser sygdommen har – både i Danmark og i udlandet.
Næsten 39 millioner mennesker verden over er smittet med HIV og alene i 2005 døde 2,8 millioner mennesker af sygdommen.
Her i Grønland er fire mennesker erklæret HIV-positive i 2006 – et lille fald i forhold til 2005.
Fem mennesker er døde af sygdommen her i landet i år.
Hjemmestyrets forebyggelsesafdeling Paarisa har netop iværksat en kampagne omkring brug af kondom, der kører som avisannoncer i de landsdækkende aviser.
Og KNR-TV sendte ligeledes i går det første af to debatskabende programmer om bl.a. prævention – ”Qanga Kingu” – ”Hvornår har du sidst fået noget…” er programmets titel. Anden del af programmet sendes den 8.december.