19-årig mand sigtet for drab i Qaqortoq
Der er nu rejst sigtelse mod en 19-årig mand i en sag om drab i Qaqortoq. Den sigtede tilbageholdes i fire uger.
Det oplyser vagthavende ved Grønlands Politi, Aqqaluk Petersen, til KNR.
LÆS OGSÅ Mand fundet dræbt i Qaqortoq
Fredag aften modtog politet en anmeldelse om grov vold på en adresse ved Majavej i Qaqortoq. Ved ankomst fandt politet en livløs mand, der vurderes at være den 67-årige beboer i boligen.
Med baggrund i oplysningerne fra anmeldelsen kunne politiet anholde den formodede gerningsmand, der nu er sigtet for drab.
Lørdag eftermiddag blev den 19-årige mand bragt i grundlovsforhør, hvor han blev sigtet for drab. Han vil samtidig blive tilbageholdt i fire uger indtil videre.
Aqqaluk Petersen kan ikke oplyse, hvordan den 19-årige mand forholder sig til sigtelsen.