17-årig efterlyses i Ilulissat

Det drejer sig om Kristian Jeremiassen, der sidst er set torsdag den 22. juli.
Skrevet af Najaaraq Egede
02. august 2010 10:31

Politiet i Ilulissat fik meddelelse om den savnede 4 dage efter, at han gik fra hjemmet i nedtrykt tilstand. Politiet formoder, at han opholder sig i fjeldet omkring Ilulissat.

Kristian Jeremiassen beskrives som en grønlandsk mand, 17 år, 170-175 centimeter høj, alm. af bygning. Han har orange hår og brune øjne.

Kristian var iført en lyseblå ternet fleecejakke med "93" mærke på venstre bryst og hvide/grålige bukser og sorte træningssko.

Politiet mener også, at han kan være iført grå solbriller af ukendt mærke.

Hvis der er nogen, der har hørt eller set, hvor Kristian Jeremiassen er, bedes de kontakte politiet i Ilulissat på 94 32 22 eller 54 38 22.