150 millioner til Nukissiorfiit løser ikke behovet for ‘betydelige investeringer’
Der er brug for betydelige investeringer i Nukissiorfiit.
Det selvstyreejet forsyningsselskab har tidligere fortalt til KNR, at deres anlæg på kysten holdes kørende ‘lidt på guds nåde’.
Tirsdag kunne naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), så fortælle, at man i rammeaftalen med Danmark på 400 millioner kroner om året frem til 2029 har afsat 92 millioner kroner til Nukissiorfiit i år.
Det sker, da man vil bidrage til en mere tidssvarende og robust energiinfrastruktur i Grønland med rammeaftalen, som blev indgået sidste år, men som først nu er blevet opdateret med, hvad pengene skal bruges på.
Onsdag fulgte EU så trop med flere penge til Nukissiorfiit.
Unionen vil bidrage med cirka 60 millioner kroner til at styrke solceller og batteribanker på mindre bosteder.
- Jeg er meget glad for, at EU støtter op om vores arbejde for en mere robust og vedvarende energiforsyning, udtalte naalakkersuisoq for energi, Jørgen Rosbach (D), i en pressemeddelelse:
- EU’s støtte gør det muligt for os at gennemføre en investering, som Nukissiorfiit ikke kunne løfte alene.
Ifølge Nukissiorfiit så er de nye midler da også tiltrængt:
- Nukissiorfiit har et betydeligt behov for investeringer og reinvesteringer i energiforsyningen over hele landet, og derfor giver de ekstra midler os bedre mulighed for at gennemføre nogle af de indsatser, der er nødvendige for at gøre elforsyningen mere robust, udtaler selskabet i et skriftligt svar til KNR.
Stadigt stort behov
KNR kunne i august fortælle, hvordan antallet af driftsforstyrrelser hos Nukissiorfiit næsten er tredoblet på fem år.
- Det er bekymrende for mange af vores meget ansvarsbevidste medarbejdere derude at vide, at vi burde have reinvesteret i de her anlæg for længe siden. Vi holder dem kørende lidt på guds nåde, sagde teknisk direktør, Fillip Sivertsen.
KNR har spurgt Nukissiorfiit om de nye midler løser problemerne med gamle og slidte anlæg.
- Nej, de nye midler løser ikke Nukissiorfiits samlede investerings- og reinvesteringsbehov, men de er et vigtigt bidrag, udtaler selskabet:
- Et enkelt nyt elværk eller vandværk i byerne kan eksempelvis koste langt over 100 millioner kroner. Derfor har Nukissiorfiit fortsat et betydeligt behov for investeringer og reinvesteringer i anlæg over hele landet.
Sermitsiaq beskrev i juli, at Nukissiorfiit mangler 1,8 milliarder kroner til vedligeholdelse af sine anlægsaktiver.
- De nye midler betyder, at vi kan gennemføre flere nødvendige projekter og dermed styrke forsyningssikkerheden, men de fjerner ikke det langsigtede investeringsbehov, udtaler Nukissiorfiit.
Væsentligt bidrag
Tidligere på året udgave Departementet for Finanser den årlige ‘Politisk-Økonomisk beretning 2026’.
Her havde man en forventning om, at der i rammeaftalen med Danmark ville blive afsat 100 millioner kroner til energiforsyningssikkerhed i 2026 og 100 millioner kroner igen i 2027.
Men i den opdateret udgave er der altså kun afsat 92 millioner kroner i 2026 og ingenting i 2027.
- Nukissiorfiit har ikke haft en endelig aftale om, at disse konkrete beløb ville blive stillet til rådighed. Vi har derfor heller ikke disponeret eller planlagt vores investeringer ud fra, at Nukissiorfiit ville modtage 200 millioner kroner, udtaler selskabet:
- Vi forholder os til de midler, der konkret bliver aftalt og stillet til rådighed. De 92 millioner kroner er et væsentligt bidrag, som giver os mulighed for at gennemføre flere nødvendige investeringer i forsyningssikkerheden, end vi ellers ville have mulighed for.
Nukissiorfiit fortæller, at en del af pengene skal bruges på at modernisere reserveelværket i Nuuk, der er fra 1973.
Derudover kommer midlerne fra EU til at bidrage til det arbejde, som Nukissiorfiit allerede er i gang med, om at kombinere mere moderne motorer med batteriløsninger:
- Midlerne fra EU gør det muligt at fremskynde arbejdet med moderniseringen af bygdeelværkerne, og vi ser derfor meget positivt på investeringen. Den understøtter vores arbejde med både at styrke forsyningssikkerheden og udvikle en mere effektiv og fremtidssikret energiforsyning i bygderne.