15 hold er klar til Snow Fest - men der er stadig plads til flere

Nuuk Snow Festivalen skal foregår foran Katuaq næste weekend, og årets tema er Sila.
Siden September sidste år har arrangørende været igang med forberedelser til festivalen. Foto © : Henriette Simonsen / KNR
23. februar 2025 10:26

For at skabe mere liv i midtbyen har arrangørende bag dette års Nuuk Snow Festival valgt, at skulpturerne skal laves og udstilles foran Katuaq i år. Normalt foregår det på Kolonihavnen. 

Snow Fest begynder torsdag 27. februar og løber til 2. marts, og i år er temaet Sila.

Udover at placeringen er anderledes i år, bliver der også noget lækkert at drikke og spise, da Kommuneqarfik Sermersooq har trukket fire hold, som får mulighed for at sælge mad og drikkelse.

- Vi har trukket to skoleklasser og to idrætsforeninger sammen med borgmester Avaaraq Olsen, som skal stå at sælge lidt kaffe og kage, så de kan tjene nogle penge til deres studietur eller rejse til udlandet, siger projektlederen Lars Kruuse.

Samtidig med Snow Festival er der også Food Festival i Nuuk, som løber af stablen lørdag og søndag 1. og 2. marts. 

15 hold har tilmeldt sig i år, der er stadig plads til fem hold, som kan tilmelde sig endnu. Foto © : Henriette Simonsen / KNR

Flere udlandske hold

Lars Kruuse synes, at det kan være lidt tomt herhjemme om vinteren, så han håber, at festival kan have en positiv påvirkning, så de kan tiltrække flere turister i vinterperioden. Arrangørerne håber, at internationale hold i fremtiden vil deltage i festivalen og have et samarbejde med dem.

- Næste år håber vi, at internationale hold vil være med og vise, hvad de kan. Der er jo rigtig mange festivaler rundt omkring i verden, som også har det her med snow eller is, og vi har været i kontakt med flere af dem og tænker lidt, at vi skal skabe et samarbejde med dem, siger Lars Kruuse.

Udfordringer ved en festival

Med en udendørs festival er man underlagt vejret, og når der arbejdes med sne og is kan det give vise udfordringer. I 2023 var der nærmest en hedebølge med 15 grader under Snow Fest. Derfor er arrangøgerne også godt forberedt i år ved at have lavet sne depoter.  

- Der er næsten ingen sne og is overalt nu. Men vi har heldigvis lavet noget små sne depoter rundt omkring. Vi skal alligevel bruge 400 kubikmeter sne bare for at lave de her 17 kuber, vi skal bruge, men vi løser det, og så må vi jo se, hvad der sker.

- Vi må altså måske lave nogle ændringer løbende, men det må vi tage, som det kommer, siger Lars Kruuse.

Hvis du sider og tænker, at du vil være frivillig til sneskulpturfestivalen, kan du kontakte arrangørerne på deres hjemmeside, som hedder snow.gl.