15-årig fik sat embedsfolk i arbejde

En gruppe unges tyveri og drikkeri af stærk spiritus i Maniitsoq fik sat ansatte hos politi og sundhedsvæsen i arbejde i går morges.
Skrevet af Najaaraq Egede
22. november 2010 10:20

En dreng på 15 fik natten til søndag politi- og sundhedspersonalet i Maniitsoq på arbejde.

Den 15-årige havde lavet indbrud i en kiosk sammen med en anden dreng, hvor spiritusflasker var stjålet. Tyveriet blev anmeldt ved 5-tiden om morgenen.

Drengen og tre andre unge havde drukket spiritussen.

Politiet fik ved halv ni tiden om morgenen opringning fra familien til den 15-årige. Drengen var gået amok. Han var igang med at ødelægge ting i hjemmet og havde fremsat selvmordstrusler.

Men da politiet kom til, satte drengen sig i modværge. For at drengen kunne overnatte i detentionen, skulle politiet dog først sikre om hans tilstand var stabil på sygehuset.

Den unge mand gjorde igen modstand og fremsatte trusler mod både politiet og sygeplejersken.

De sociale myndigheder er nu indblandet, da den 15-årige senere vil blive tiltalt for tyveri af flere spiritusflasker samt fremsættelse af trusler mod tjenestemænd i funktion.