13-årig bag brandpåsættelse i Blok P

Dreng antændte papkasse og affald i øverste etage i en opgang. Nuuk Politi har nu overgivet sagen til de sociale myndigheder, da drengen er mindreårig.
Skrevet af Najaaraq Egede
29. november 2010 10:53

Lørdag eftermiddag indløb melding om brand i blok P i Nuuk.

Brandvæsenet kom til stedet og konstateret at der øverst i opgangen var tændt ild til nogle papkasser og noget affald.

Vidner havde set nogle drenge lege på øverste etage af blok P, og senere blev det konstateret at en 13-årig dreng havde tændt ild til nogle papkasser.

Drengen er identificeret og afhørt til sagen.

Sagen videregives til socialforvaltningen, idet drengen er under 15 år.

Der skete ingen skade på hverken mennesker eller bygning ved branden, men sodsværtning af opgangen.

Politiet skal opfordre forældre til at tale med deres børn om at sådan leg kan være farlig og risikere at koste menneskeliv hvis branden ikke opdages i tide, det oplyser Nuuk Politi.