11-årig pige er fundet efter en hel nats eftersøgning i Nuuk

En pige på 11 år blev meldt savnet i går aftes klokken 23:15. Flere borgerne i Nuuk var med til at lede efter hende.
Pigen fundet i gode behold i formiddags.
11. november 2020 15:12

I går aftes klokken 23:15 fik politiet en anmeldelse om, at en pige var forsvundet. 

Det var pigens forældre, der kontaktede politiet. 

- Forældrene sagde, at de ikke kunne finde deres datter. Derfor var betjente ude at lede efter pigen i nat, men uden held, siger vagtchef Malik Sandgreen til KNR.

Ifølge Facebook-siden Nuuk Borger Info bad pigens mor om, at folk kontaktede hende, hvis de fandt datteren.

Ifølge moren skulle pigen komme hjem klokken 17:30, men hun dukkede aldrig op.

Flere frivillige hjalp med at lede efter pigen, og i formiddags ledte frivillige i Qinngorput, Nuussuaq og Nuuk. 

- Ved 10-tiden blev vi ringet op af en borger, som fortalte, at hun stod sammen med pigen i Nuuk Center. Så tog vi derhen med det samme, og det var ganske rigtigt hende. Vi kontatede hendes forældre, siger Malik Sandgreen. 

- Nu er sagen lukket for vores vedkommende, siger vagtchefen.