1. marts er sidste ansøgningsfrist til uddannelser

I morgen den 1. marts er det sidste frist for at sende sin ansøgning til de videregående og til de studieforberedende uddannelser.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
29. februar 2016 08:33

Og der er flere ting, man skal være opmærksom på som uddannelsessøgende i Grønland eller i Danmark:

For eksempel når det drejer sig om boliger. I Grønland er der kollegier med en husleje på 850 kroner. Men i Danmark skal man selv finde bolig, uanset om det er kollegiebolig eller almindelig lejebolig, hvor huslejen kan være langt højere end her hjemme.

Der er også forskel på uddannelsesstøtten.  

SU i Danmark er på 5700 kr. pr. måned På studieforberedende og videregående uddannelser i Grønland er støtten på 4700 kr. om måneden. Dem på erhvervsuddannelse får 4300 kr. om måneden. Dem der får dansk SU betaler også Skat af deres støtte.

Derudover kan man som grønlandsk studerende i Danmark på visse betingelser søge om særlige ydelser til for eksempel akut tandlægbehandling eller til de årlige hjemrejser.

Under alle omstændigheder er det altid en god ide at kontakte de Grønlandske Huse, inden man søger ind på en uddannelse i Danmark, lyder rådet fra Uddannelsesforvaltningens afdelingsleder, Guluk Chemnitz i en pressemeddelelse.

De studieforberedende uddannelser omfatter gymnasieuddannelserne, mens de videregående uddannelser omfatter klippekortuddannelserne på eksempelvis universiteterne og socialpædagogisk seminarium i Ilulissat.