Udlandet står i kø for investeringer i Arktis
Siden nytår har Den Nordiske Investeringsbank (NIB), der er ejet af de nordiske og baltiske stater, afsat 500 mio. euro - svarende til næsten 3,8 mia. danske kroner - til investeringer i Arktis.
Penge, som skal sætte gang i udviklingen i bl.a. Grønland, siger kundechefen i Den Nordiske Investeringsbank, Søren Mortensen, til KNR.
- Hvis vi snakker Grønland specifikt, så vil vi selvfølgelig gerne have - og måske især jeg som dansker - at det kommer Grønland til gode i så vid udstrækning som muligt.
Det er især projekter indenfor infrastruktur og telekommunikation i Arktis, som NIB er interesseret i at finansiere ved at yde lån til banker, som dermed kan få en større sikkerhed ved udlån til virksomheder.
Læs også Randi forventer forslag om fond til efteråret
Få investeringer i Grønland
Men NIB har endnu ikke støttet nogen projekter i Grønland ud fra det afsatte Arktis-beløb.
Og foreløbig er det også kun blevet til ét investeringsprojekt i Grønland hos Vækstfonden under den danske stat(ejerskiftet i HHE A/S), som siden sidste sommer har haft et særlig beløb for investeringer i Grønland og på Færøerne.
Det samme gælder for Den Europæiske Investeringsfond, der foreløbig kun har støttet anorthosit-mine-projektet ved Qaqortorsuaq med selskabet Hudson Resources.
Årsagen til de få investeringer fra de udenlandske investorer skal bl.a. findes i de faldende råstofpriser, som har bremset interessen for Grønland lidt, mener Søren Mortensen fra NIB.
Men en del af forklaringen er også et manglende kendskab til de udenlandske investeringsmuligheder, herunder Den Nordiske Investeringsbank. Herunder i det politiske lag, som skal være med til at udbrede viden om mulighederne for kapital.
- Det er måske nok på tide, at vi også over for politikerne også får peget på, at der er altså nogle finansieringsmuligheder, hvor vi meget gerne vil have mere fokus på fx Grønland, siger NIB’s kundechef.
Læs også Løkke afventer grønlandsk investeringsønske
Offentlige midler skal gå forrest
Søren Mortensen erkender, at NIB heller ikke har været gode nok til at oplyse om bankens muligheder. Derfor planlægger banken også en oplysningstur til Grønland til efteråret.
Men politikerne herhjemme skal også turde gå forrest med investeringer for at få udlandet til at følge med.
- Vi har likviditet. Men det er ikke bankerne, der skal være de helt store risikotagere omkring, hvorvidt der nu også er olie nok, er mineraler nok, er passagerantal nok, der kan forsvare at udvide en ny lufthavn og så videre. Til en vis grad må man også fra det offentlige side være villige til at stille visse garantier, siger NIB’s kundechef.
Direktøren i investeringsselskabet Greenland Venture A/S, Karsten Høy, oplever også den stigende interesse fra udlandet. Langsigtede investeringsaftaler kan dog sagtens tage flere år at få på plads, siger han som forklaring til, at de udenlandske investeringer i Grønland endnu er få.
Men han er enig i, at beslutningstagere herhjemme også selv skal vise en større tro på projekter, førend investeringerne ude fra kommer.
- Så handler det jo også om, at vores virksomheder, iværksættere og ledere også må tvære med til at tage initiativ og udvikle nogle stærke forretningsplaner. For det er også vigtigt, at vi viser troen på det her. Det er også det, de kigger med deres udenlandske øjne på siger Karsten Høy til KNR.
Også Transportkreditfonden i Danmark åbner 1. juli for investeringsmuligheder i Grønland, ligesom Pension Danmark og det mulitnationale investeringsselskab Guggenheim Partneres også har udtrykt ønske om at investere i Arktis.
