Østgrønlandske bygdebørn på Island
Imens sjette klasserne fra Tasiilaq hvert år kommer til Danmark, var der ikke nogen der tænkte på bygdebørnene. Det faldt skoleinspektør Lars Peter Sterling fra Kulusuk for brystet, og han fik, via gode forbindelser på Island, skabt muligheder for sjette klasserne i de 5 bygder.
-Det er en helt unik oplevelse for eleverne. På de to uger får de flyttet sig uendeligt langt. Her kommer de i kontakt med verden udenfor Grønland, og får lært at klare sig, når far og mor er 700 km væk. De får lært at høre efter, og de får lært at løfte i flok, og det er ting vi kan mærke på dem, når de kommer hjem. Sidste års sjette klasser havde i resten af skoleåret Island som nærmeste referenceramme, og det er jeg sikker på også er tilfældet i år, fortæller Bjarne Hauthorner fra bygdeskolen i Kuummiut til knr.gl.
Midlerne kommer fra en lang indsamling i venskabsforeningen www.kalak.is, samt sponsorater fra mangfoldig islandsk side. Ikke mindst Air Iceland, som heldigvis fortsætter ruten Kulusuk-Reykjavik. Skolerne håber at kunne fortsætte denne gode tradition, idet disse ophold er af uvurderlig værdi for børnenes udvikling. Kommunen betaler kun lærernes flybilletter, så det belaster ikke kommunekassen i nævneværdig grad.
-Selv om eleverne ikke taler samme sprog, så tager det kun et par timer, inden der er god kontakt mellem vores børn og de islandske børn. Der bliver leget og gestikuleret, og sprogbarrieren bliver hurtigt nedbrudt. Vores børn lærer noget om verden udenfor bygderne, og de islandske børn får lært lidt om den nærmeste nabo Grønland, fastslår Bjarne Hauthorner.
Et af højdepunkterne var audiens hos Præsident Ólafur Ragnar Grímsson. Præsident spurgt interesseret til leveforholdene i Østgrønland, og der blev budt på kager og sodavand, inden den rituelle fotografering.
-Det er jo fantastisk, at den islandske præsident tager sig tid til at møde en flok skoleelever fra Grønland. Både han, og de mange firmaer, der har været med til at sponsere børnenes tur, har gjort meget for at vores besøg i Reykjavik skulle blive mindeværdigt. Vores skolebørn har fået oplevelser, de under ingen omstændigheder ville have fået i deres hjemlige omgivelser, slutter Bjarne Havthorner.
