Øjenvidne til tsunami: Jeg vil aldrig opleve det igen

Fire personer fra bygden Nuugaatsiaq omkom. KNR har mødt én, der boede i Nuugaatsiaq, og som var det første øjenvidne til den katastrofale tsunami.

Jens Mikaelsen boende i Nuugaatsiaq og var til stede den 17. juni 2017, da en tsunami skyllede ind over bygden. Faktisk var han den første, der så tsunamien komme.

I dag det er præcis fire år siden.

- Jeg troede ellers, at det var isen, som kælvede, da jeg hørte bølgen første gang. Så jeg råbte til nogle, der spillede bold ude på sletten og bad min søn om at sejle ud på havet med båden, fortæller Jens Mikaelsen om sine oplevelser til KNR.

Kæmper stadig med oplevelserne

Beboerne i Nuugaatsiaq flygtede for deres liv til det nærliggende fjeld for at undgå at blive skyllet ud i havet. Men fire af beboerene nåede ikke i sikkerhed og omkom under bølgens rasen. Det er aldrig lykkes at finde de omkomne.

Jens Mikaelsen kæmper stadig med de oplevelser, som han måtte gennemleve den dag for fire år siden.

- Nogle gange tænker jeg, at jeg kunne have reddet dem, hvis jeg havde råbt endnu mere op om, at folk skulle flygte. Det er jo en uhyggelig oplevelse at tænke tilbage på. Nogle gange bebrejder jeg mig selv, fordi der var personer, som omkom, siger Jens Mikaelsen.

Men hans tanker kan også være helt anderledes.

- Nogle gange tænker jeg også, at hvis jeg havde råbt bare to eller tre minutter senere, så kunne det have været en endnu større katastrofe, og måske ville flere personer være omkommet, siger Jens Mikaelsen.

Risiko for ny tsunami

Repræsentanter fra Selvstyret, politiet og Avannaata Kommunia har været i løbet af den sidste måned rejst rundt til Uummannaq og bygderne for at orientere beboerne om, at der er risiko for en ny tsunami, fordi der stadig er risiko for store fjeldskred i området.

Og det er en information, der har gjort stort indtryk på Jens Mikaelsen.

- Det kan være, at vi bliver nødt til at flytte til et andet sted og finde et nyt erhverv. Vi er nødt til at tilpasse os, så vi ikke skal opleve noget lignende igen, siger han.

Det vigtigste for Jens Mikaelsen er nemlig, at hans børn er i sikkerhed.

- Hvis en snespurv kan flygte med dens unger til et mere sikkert sted, hvorfor skulle vi mennesker ikke også kunne gøre det.