Ægteskabskontrakter på livstid

Det er Inge Høst Seiding ved at kaste lys over i den ph.d-afhandling hun netop er i gang med på Ilimmarfik. Afhandlingen hedder "De blandede ægteskaber og missionen i 1700-1800 tallets Grønland". Alle underordnede ansatte fra Danmark og Norge underskrev en arbejdskontrakt på 4 år, før de kom til Grønland. Når en dansk eller norsk mand skulle gifte sig med en grønlandsk kvinde skulle man indgå en kontrakt.

- Det første kontrakter indeholdt regler som: man må ikke lyve, spille, drikke og hore. Man skulle opføre sig som en god kristen. Man skrev også under på, at man vil aldrig forlade Grønland igen. Det var et stort skridt at tage for en mand, der ellers var kun forpligtiget til at være i Grønland i 4 år, fortæller Inge Høst Seiding.

Målet for den Kongelige Grønlandske Handels styre i København var at kontrollere og overvåge blandede forhold og blandede ægteskaber mellem danske eller norske mænd og grønlandske kvinder.

Og Inge Høst Seidings forskning har vist, at formålet i høj grad var at beskytte grønlandske kvinder og børn mod, at mændende bare stak af fra dem.

- Det vi kan se er, at man begyndte at lave faste regler for ægteskaber i omkring 1750. Der er en del breve mellem Den Kongelige Grønlandske Handel og Missionskollegium i København, hvor de forhandlede om, hvordan man skulle lovgive på området, fortæller Inge Høst Seiding.

- Der blev man enige om, at indføre ægteskabskontrakter og den ældste vi har, er fra 1753. KGH-ansatte som ville giftes med en grønlandsk kvinde, og havde fået tilladelse, skulle skrive under en række betingelser, fortæller Inge Høst Seiding om de første officielle kontrakter fra 1750'erne.

Men der er stor forskel på, hvor strenge kravene er. De ansatte i lavere stilling får som oftest lov at gifte sig mod altså at underskrive en sådan kontrakt. For en højere rangeret eksempelvis en handelsforvalter er det langtfra ligeså let. De kunne dog som oftest få lov, hvis der var tale om en kvinde uden de store traditionelle huslige egenskaber. Men ellers valgte mange den papirløse kærlighed.

Ph.d studerende Inge Høst Seiding forklarer også i sin afhandling, hvad slags kvinder handelsbestyrerne boede sammen med.

- Hvis hun ikke var opdraget til at være fangerhustru, så var det svært at få sådan en kvinde gift i Grønland. Mange havde problemer med at få lov. Det var, at de alligevel havde en grønlandsk samlever, som de levede sammen med og fik børn med. Og børnene fik deres fars navn, men de blev ikke gift. Nogen gange blev de aldrig gift og i nogen tilfælde fik de lov at gifte sig med hinanden i en meget sent alder, fordi man vurderede, at nu skulle de alligevel på pension og havde en stor grønlandsk familie, der kunne forsørge dem. Så på den måde havde man flere pensionerede kolonibestyrer i Grønland, som nyd deres otium sammen med en stor grønlandsk familie, siger Inge Høst Seiding.

Og kontrakterne blev praktiseret i godt hundrede år, før de i 1860 blev afskaffet.