Årets musikpriser uddeles i Sisimiut
Nomineringerne til årets KODA-priser, årets pris og årets nye talent er nu på plads.
Det meddeler musikerforbundet i en pressemeddelelse.
De nominerede til Årets Pris 2019 er Don Maliko - Malik Egede for albummet ’II’, Yenso - Jens Ole Nathanielsen, for albummet ’Perserartoq’ samt Nick Ørbæk for albummet ’Saappara’.
Og de nominerede til Talentprisen 2019 er Sound of the Damned, Malu Rohmann og Hans-Ole Amossen.
LÆS OGSÅ 22-årig vil skabe glæde med debutalbum
Kodapris-komitéen består af fire repræsentanter fra nationale medier og organisationer: Andreas Poulsen fra KNR, Noah Mølgaard fra AG, Ejlert Knudsen fra Katuaq samt Nukannguaq Geisler fra NN, Musikernes Organisation.
Koda Awards 2019 finder sted i Koncertsalen i Kulturhuset Taseralik i Sisimiut lørdag den 20. april klokken 20.00.