Åbningsdebat med få torne

17. februar 2006 11:17

Selv om dagens åbningsdebat i Landstinget er blevet en lang en af slagsen, så er det ikke kritik af landsstyret, den er præget af.

I stedet har den været præget af mange roser fra partierne i landsstyret. Selv oppositionspartiet Demokraterne talte om nationale kompromiser, hvor alle partier deltager.

Men der var da alligevel et par spændende emner i dagens debat.Siumuts ordfører Lars-Emil Johansen kom med forslag om, at grønlandsk skulle være eneste sprog i Landstinget, hjemmestryret og kommunerne.

Også Atassuts ordfører Augusta Salling præsenterede et opsigtsvækkende forslag. Atassut vil have lavet en kulegravning af pelsvirksomheden Great Greenland. Det er selskabets indkøb af canadiske sælskind, der skal undersøges til bunds.