Brand i Canada rammer forbindelserne i Grønland

En brand i Canada er her i dag skyld i, at internettet er langsommere og, at det ikke er muligt at sende SMS-beskeder. Det skriver Tele-Post i en pressemeddelelse.
Foto © : Thomas Malbaux/Flickr Creative Commons
Skrevet af Jonas Fievé
30. oktober 2017 11:08

Branden er opstået hos en af Tele-Posts partnere i Canada og påvirker således søkabelforbindelsen til Canada og dermed internet- og SMS services.

Under normale omstændigheder vil det ikke være et problem, da selskabet kan flytter datatrafikken over på det andet søkabel.

Men på grund af en planlagt omlægning af søkablet er der i øjeblikket ikke forbindelse til Island, og derfor oplever kunderne langsommere internet, skriver Tele-Post i pressemeddelelsen.