Det er blandt andet de store pukkelhvaler, som Jon Krogh fra Touring Greenland mener bør beskyttes, hvis vi skal tjene flere penge på turister her i landet.Foto: Marie Dahl

Qulaarpaa Turismen skal beskyttes

Flere steder her i landet er der konflikt mellem dem, der tjener penge på at vise naturen frem for turister og dem, der lever af naturen. Hvis Naalakkersuisut mener det alvorligt og vil skabe flere arbejdspladser inden for turismen, skal turismen i højere grad beskyttes af lovgivning, lyder det fra en turistoperatør.

- Touring Greenlands holdning til hvalfangst er, at kan du spise en gris, kan du også spise en hval - jeg spiser selv hval - men jeg er ked af, at det foregår lige uden for vores vinduer lige op i hovedet på vores krydstogtsgæster, siger Jon Krogh, medejer af turistselskabet Touring Greenland.

Han nyder altså gerne hval til middag, men han driver også sin forretning på at vise naturen frem for turister på blandt andet bådture i Nuukfjorden - og her er hvalerne en stor attraktion.

- Hvaler betyder en del for vores forretning, fordi mange af gæsterne har en klar forventning om, at når de kommer herop, så kan de se hvaler, siger Jon Krogh til KNR.

Læs også Qulaarpaa Rejsearrangør efterlyser lokale initiativer

Han mener derfor, at visse områder i landet bør beskyttes, hvis man skal lykkedes med at tiltrække flere turister.

- Man kommer nok til at skulle tage et opgør omkring, hvem der har hvilke områder. Hvis man gerne vil have flere investeringer herop, så er man nødt til at have nogle områder, der er helliget turisme, siger Jon Krogh.

Visit Greenland er ansvarlig for at markedsføre Grønland overfor udlandet og arbejder for at tiltrække flere turister til landet, og her er man enige med Jon Kroghs vurdering af hvalernes betydning for at kunne tjene penge på eksempelvis krydstogtsgæster.

- Når disse hvaler er synlige i området, så giver de aktører mulighed til at sælge oplevelesesprodukter. For eksempel når krydstogtskibe kommer i land, siger Mads Daniel Skifte, senior konsulent i Visit Greenland.

Læs også Qulaarpaa Det kræver en stor indsats at udvikle turismen

Hos vores naboer på Island er man lykkedes med at udvikle turismen markant, og det Islandske turistråd fortæller, at hvalerne også her er en vigtig attraktion.

- De er meget vigtige. 27,5 procent af turisterne vælger at tage på hvalsafari om sommeren og 17,4 procent om vinteren, skriver Ingvar Örn Ingvarsson, fra Promote Iceland i en mail til KNR.

Fisker- og fangerorganisationen KNAPK mener, at hvis der tages større hensyn til hvalerne omkring Nuuk, så vil betyde flere omkostninger for fangerne, og det falder ikke i god jord hos organisationen.

- Hvis hvalfangerne skal fange hvaler længere væk fra landet, så skal man tænke på bekostninger til brændstof, mandskab, og til at lede efter en hval i længere tid. Det vil vi helst ikke, forklarer Bjarne Lyberth, biolog i KNAPK.

Læs også Naalakkersuisut ser frem til flere turister

Kommentarer


 

Sider