Foto: KNR

Transparency savner gennemsigtighed ved kvotetildelinger

Transparency International Greenland (TIG) efterlyser gennemsigtighed i forbindelse med tildeling af fiskekvoter.

I forbindelse med at Transparency International Greenland (TIG) har afgivet høringssvar til forslaget til en ny fiskerilov, stiller organisationen spørgsmålstegn ved den måde, som Naalakkersuisut i øjeblikket uddeler fiskekvoter.

TIG ser med bekymring på "den stigende uigennemsigtighed, der præger Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangsts arbejde omkring fastsættelse og fordeling af kvoter generelt."

Noget som Transparency International Greenland allerede har gjort opmærksom på i en undersøgelse fra 2012.

- I studiet bliver der peget på, at der manglede nogle klare og objektive kriterier for denne her licensuddeling. Det synes vi ikke, at de her paragraf 37 spørgsmål og svar har hjulpet på, siger Anita Hoffer, som er formand for Transparency International Greenland.

TIG underbygger sin påstand om uigennemsigtigheden med et svar på et paragraf 37 spørgsmål fra Inatsisartut. I svaret skriver Naalakkersuisut blandt andet, at "den fiskerifaglige vurdering er en ting, mens den politiske beslutning er noget andet."

Naalakkersuisut har i dette eksempel altså valgt ikke at følge den faglige vurdering, men i stedet truffet en beslutning på baggrund af nogle for offentligheden ukendte kritierier.

Naalakkersuisut løser ikke problemet med ny lov

- Hvis det ikke er tydeligt, hvem der får kvoterne og på hvilken baggrund, så bliver det ikke særligt gennemsigtigt, og det er det, som vi anfægter. Vi synes, at det skal være tydeligt, hvem der får kvoterne og på hvilken baggrund, siger Anita Hoffer.

TIG er ligeledes bekymret over, at Naalakkersuisut i sit lovforslag til en ny fiskerilov ikke redegør for, hvordan fiskekvoter i fremtiden skal tildeles.

Ifølge formanden er de uklare kriterier medvirkende til, at der opstår mistillid til, om kvoterne nu også bliver tildelt de rigtige.

- Så lad os få fjernet eventuel mistillid og rygtespredelse og lad os hellere gøre det åbent og gennemsigtigt, hvem der får kvoterne og hvorfor, siger Anita Hoffer fra Transparency International Greenland.

Kommentarer

inatsisartut_forarssamling_2017_nils_baum_bureau_for_inatsisartut.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!