Petrus Biilmann og Henrik Sandgreen fra KNAPK ønsker et reguleret fiskeri.Foto: Jonas Løvschall-Wedel

Qulaarpaa Smuthul møder fortsat massiv kritik

Kvotefrie zoner er fortsat ikke populære og bliver beskyldt for at sætte vores ry på spil, ligesom de har gjort kvoter sværere at sælge.

Det var på trods af massiv modstand, at Naalakkersuisut i juni 2014 indførte kvotefrie zoner i de tre hellefiskeområder, Ilulissat, Uummannaq og Upernavik.

Selv daværende naalakkersuisoq for fiskeri, Finn Karlsen, var udtalt modstander, men bøjede sig alligevel for Inatsisartutflertallets beslutning.

Siden har manden bag forslaget, Karl-Kristian Kruse, indtaget posten som naalakkersuisoq for fiskeri. Uden det dog har gjort forslaget mere populært.

Skader handelsmuligheder

Kritikkerne peger på, at det er rammer fiskere der har brug for at sælge sin kvote og så skader det fiskeriets ry ude i verden.

- Vi er ikke tilhængere af, at der er både et kvoteret fiskeri og et ukontrolleret fiskeri i samme område, hvor det er TAC belagt, siger direktør i KNAPK Petrus Biilmann.

Han peger på, at det her kan gøre det svære at sælge fisken.

Bent Sørensen

- Vi i KNAPK bange for, at man ude i verden, hvor vi sælger vores fisk begynder at fokusere for meget på, at vi har et frit fiskeri samtid med, at vi har et TAC-belagt kontrolleret fiskeri på samme art i samme område.

Læs også Overfiskeri giver kortsigtet gevinst

En udlægning som Grønlands Erhverv bakker fuldt ud op om.

- Vi synes ikke der skal være kvotefrie zoner i alle fiskerier, så vi kan ikke lide det, for at sige det som det er siger konsulent hos GE, Bent Sørensen.

Opbakning fra SQAPK

Der er dog opbakning til de kvotefrie zoner fra de kystnære fiskeres forening SQAPK, direktør Erik Lange gør det klart, næste generation helt sikkert får hellefisk.

- Uanset hvad vi gør, kan vi umiddelbart ikke udrydde hellefisken, siger Erik Lange.

Han kalder det til gengæld skræmmende, hvad det havde betydet for fiskernes økonomi, hvis der ikke var kvotefrie zoner.

Kvoter mister værdi

KNAPKs direktør peger også på, at der opstået en situation i Upernavik, hvor forældede fartøjer, der trænger til at komme på værft bliver ramt. Tidligere har de kunne sælge sin årskvote og på den måde finansiere noget af arbejdet.

Nu står fiskeren der har et forældet fartøj med et problem.

- For at få råd til sit værftsophold, der ønsker han ellers at sælge nogle af sine årskvoter til de andre, men de andre kan jo bare tage ud i de kvotefrie zoner, der ligger problemet, forklarer Biilmann.

Læs også Der mangler alternativer til fiskeriet

Læs også Fiskeriet fulgte ikke anbefalinger

Altså, når kvoten er fanget tager fiskeren bare ud i de kvotefrie områder og fisker videre. På den måde mister kvoten sin værdi, som handelsgenstand.

Petrus Biilmann forklarer, at halvdelen af kvoten er blevet fanget i kvoteområdet og halvdelen i det kvotefrie område.

- Det går næsten lige op, men hvorfor ikke udnytte kvoten i de kvoterede områder, spørger han.

Kommentarer


 

Sider