Seniorbiolog Rasmus Hedeholm forklarer, at Naturinstituttet rådgiver ud fra et udgangspunkt, de vi mener vil maksimere det langsigtede udbytte af en fiske- eller rejebestand.Foto: Jonas Løvschall-Wedel/KNR

Qulaarpaa Overfiskeri giver kortsigtet gevinst

Naturinstituttet ser med bekymring på det nuværende fiskeripres, mens KNAPK og WWF er lodret uenige om, hvorvidt vi fører en bæredygtig politik.

Fiskeriet er vores absolut vigtigste erhverv både i dag og formentligt også om mange år.

Virkeligheden er bare, at kvoterne i det kystnærefiskeri ligger et pænt stykke over de biologiske anbefalinger på flere arter.

- Der er nogle af bestandene, hvor vi har set nogle faresignaler. Det er f.eks. hellefisk i Diskobugten, som vi har set er blevet gradvist mindre over en årerække nu. Det er et af de klassiske tegn på et overfiskeri, siger seniorbiolog ved Grønlands Naturinstitut, Rasmus Hedeholm.

Betaler for tidligere overfiskeri

Han peger videre på torsk og krabber som arter der er langt fra er blevet udnyttet til deres fulde potentiale, og hvor vi fortsat lever med konsekvenserne af et tidligere overfiskeri.

Læs også Naturinstituttet fastholder anbefaling

Læs også Kruse undskylder sig med Islandsk torskefiskeri

KNAPK direktør Petrus Biilmann (tv) og formand Henrik Sandgreen (th)

- Det vil sige, at bestandene er på et meget lavere niveau end de ville have været, hvis man havde fisket dem mere forsigtigt.

Altså er tesen fra Naturinstituttet, at man ved at presse bestanden mindre i sidste ende kan opnå større fangster. Og det er netop formålet med de anbefalinger biologerne kommer med.

- Den rådgivning har som udgangspunkt, at vi rådgiver det, vi mener vil maksimere det langsigtede udbytte af en fiskebestand eller rejebestand, siger Rasmus Hedeholm.

KNAPK frygter ikke ubæredygtigt fiskeri

Fisker og fangerorganisationen KNAPK deler på ingen måde biologernes bekymring i forhold til torsken. Biologernes anbefaling lyder på godt 12.000 tons indenskærs i Vestgrønland og her ønsker KNAPK hele 30.000 tons. Direktør Petrus Biilmann kan godt se problemet.

Rådgivning og kvoter 2016

Særligt kvoterne på torsk og hellefisk møder kritik. Hos hellefisken retter kritikken sig også mod de kvotefriezoner, som gør regnestykket endnu vanskeligere. Tre første er hellefisk herefter torsk.

- Det hænger jo ikke sammen, men vi siger; biologerne bør lave en større undersøgelse langs hele Vestgrønland, siger KNAPK direktøren, som slår fast, at de ikke ser noget problem i forhold til at fiske meget mere torsken.

Husk de kommende generationer

På Verdensnaturfonden WWFs kontor i Nuuk er projektkoordinator, Kaare Winther Hansen noget mere skeptisk i forhold til det nuværende fiskeripres.

Han peger på at kvoterne ligger meget langt fra den videnskabelige anbefaling. På torsken ligger kvoten dobbelt så højt som anbefalingen og i forhold til hellefisk ligger kvoten 50 procent over anbefalingen.

- Det vil vi jo sige er ikke bæredygtigt, og det er en kortsigtet løsning. Hvor man i et samfund som det grønlandske også har brug for en indtjening over de næste generationer på de her meget vigtige økonomiske arter for Grønland, siger Kaare Winther Hansen.

Læs også Kruse sætter job højere end bæredygtighed

Kommentarer


 

Sider