RAPPORT Skrappere krav til undervisning om Grønland
Diskrimination og stigmatisering af grønlændere i Danmark kan undgås, hvis den danske folkeskole underviser mere om Grønland og forholdene inden for rigsfællesskabet.
Det mener man hos Institut for Menneskerettigheder i Danmark, som ønsker klarere regler for undervisningens indhold og omfang.
- Vi mener, der er behov for læringsmål i forhold til folkeskolen, fordi folkeskolen er et fantastisk sted at sikre en grundviden blandt alle mennesker i Danmark om bestemte emner, siger ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt Liisberg, til KNR.
Læs også Danske politikere afslår integrationsråds-idé
Ingen klare regler i dag
I fagmålet for faget historie i den danske folkeskole, som det danske Undervisningsministerium udstikker, står, at 'eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie.'
Men Institut for Menneskerettigheder påpeger, at der dermed hverken er fastsat, at folkeskolen skal undervise om Grønland og grønlandske forhold eller i hvilket omfang.
Og det bør ændres ved at lovgive mere konkret på området, lyder anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder.
- Det her emne, altså Grønland og båndet mellem Danmark og Grønland, er ekstremt vigtigt som fælles grundlag for danskerne. Så derfor mener vi, at der er behov for mere viden om Grønland og grønlændere i Danmark, siger Maria Ventegodt Liisberg.
Læs også Grønlændere skal sidestilles med indvandrere
Socialdemokraterne er skeptiske
I 2013 gav Folketinget 640.000 kroner til at få lavet nyt undervisningsmateriale om Grønland. Det skete som led i en reform af den danske folkeskole, som den tidligere regering mellem Socialdemokraterne og De Radikale stod i spidsen for.
Læs også Grønlændere skal have plads i integrationsråd
Og der var god grund til nyere og mere opdateret læringsmateriale, siger Socialdemokraternes grønlandsordfører, Karin Gaardsted. Men det betyder ikke, at der også skal lovgives om, hvor meget og hvordan, der skal undervises på området, mener hun.
- Nu skal vi jo lige have det i gang og se, hvordan det bliver brugt. Og så må man jo evaluere derfra. Jeg synes i hvert fald, at det er positivt, at der er lavet nyt materiale, og jeg synes, det er positivt, at man arbejder med hvilken form, der skal undervises i både i grundskolen og på gymnasierne i Danmark, siger Karin Gaardsted.
Siumut og Inuit Ataqatigiit i Folketinget bakker op om forslaget fra Institut for Menneskerettigheder. Også flere grønlandske foreninger i Danmark støtter anbefalingen.
