Danske politikere afslår integrationsråds-idé
Der er ikke stor politisk opbakning i Danmark til forslaget om at give grønlændere en plads i de danske kommuners integrationsråd.
En anbefaling, som Institut for Menneskerettigheder i sidste uge kom med i sin rapport om ligebehandling af grønlændere i Danmark. Men det bliver afslået af Socialdemokraterne.
- Jeg mener, at man skal fastholde det, som det er i dag, siger socialdemokraternes grønlandsordfører, Karin Gaardsted, til KNR.
I dag er det kun flygtninge og indvandrere fra 3. lande, som har plads i rådene, der rådgiver kommunalbestyrelserne og kommunernes forvaltninger om behandlingen af etniske minoriteter.
Læs også RAPPORT Grønlændere skal have plads i integrationsråd
Råd er kun for indvandrere
I den danske integrationslovs kapitel 8 står, at: ‘Medlemmerne udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen'.
Det bør også omfatte personer med grønlandsk baggrund, mener Institut for Menneskerettigheder. Det skal sikre en mere lige behandling af grønlændere i det offentlige, danske system.
Det samme gælder for det nationale organ, Rådet for Etniske Minoriteter, hvor der bl.a. sidder medlemmer fra integrationsrådene i de fire største danske byer. Her siger formanden Yasar Cakmak til KNR, at ‘hvis der er flertal i det grønlandske samfund i Danmark for at være medlem af integrationsrådene, skal jeg være den sidste til at modsætte mig det.’
Men kommunerne og grønlændere kan godt klare sig uden grønlændere i integrationsrådene, mener Karin Gaardsted.
- De kommuner, der har særligt mange grønlændere boende, skal have et godt samarbejde mellem den grønlandske gruppe i kommunen og så selve kommunen. Det er egentlig ikke så meget et spørgsmål om, om man har sæde i et eller anden bestemt råd.
Regeringsstøtter er uenige
Også Dansk Folkepartis grønlandsordfører og næstformand, Søren Espersen, afviser idéen.
- Nej. Først i det øjeblik, hvor Grønland bliver en selvstændig stat.
- Grønlændere skal ikke i et integrationsråd og være med i den slags, der har at gøre med helt andre personer, der ikke har dansk statsborgerskab og er en del af kongeriget, siger han til KNR.
Hos Liberal Alliance er grønlandsordfører Carsten Bach dog mere åben for forslaget.
- Det kunne eventuelt være en mulighed for det grønlandske samfund i Danmark at få en mere direkte forbindelse til det politiske niveau i specielt kommunerne. Jeg tror bare, det er vigtigt at understrege, at man først må have en dialog i det grønlandske samfund i Danmark for at få en præcis viden om, om det rent faktisk er et udbredt ønske, siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringspartiet Venstre i sagen.
Både Siumut og Inuit Ataqatigiit støtter forslaget.
