Her bor landets største skyldnere

På landsplan skylder vi i alt næsten 932 millioner kroner, og over halvdelen af det beløb findes i Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq.

Faktisk har borgerne i Sermersooq så meget gæld, at de står for knap en tredjedel af den samlede gæld på landsplan.

Landskassen har omkring 350 millioner kroner til gode i kommunen. Det er tilsyneladende sværest at tilbagebetale underholdsbidraget. Der er lige nu over 22.000 sager med folk, der skylder på den konto, viser tal fra Selvstyret.

Læs også Vores gæld til det offentlige vokser markant

Kommunens økonomidirektør, Lars Møller Sørensen mener grundlæggende, at Selvstyrets inkasso-system fungerer. Alligevel overvejer man at tage nye metoder i brug - blandt andet ved at opkræve pengene hurtigere og udvise mere konsekvens over for dem, der ikke betaler, siger han.

- Konceptet er det samme. Hvis man eksempelvis ikke betaler på daginstitutionsområdet, så kan man få sit barn skrevet ud af daginstitutionen på grund af manglende betaling, siger han og fortsætter:

- Hvis en regning ikke er betalt, så skal vi være rimelig hurtige på aftrækkeren med at få afsendt en rykker med en relativ kort betalingsfrist på. Hvis den ikke bliver betalt, kan vi ret hurtigt gå ind og lukke for eksempelvis renovation, hvis det er der, der mangler betaling. Så bliver skraldespanden bare ikke tømt, siger han.

Han mener ikke, at det vil gå ud over samfundets svageste, hvis kommunen begynder at sætte hårdere ind mod skyldnerne. Det vil ramme dem,der har pengene, men alligevel ikke betaler.

- Det er jeg ikke så bekymret for. På daginstitutionsområdet får de borgergrupper, der ikke har penge en økonomisk friplads eller reduceret betaling. Grundlæggende taler vi om folk, der med almindelig fornuftig økonomisk prioritering faktisk burde have råd til de her ting, siger han.

Læs også Forsøg skal nedbringe kæmpegæld

I Qaasuitsup Kommunia skylder borgerne 243 millioner kroner. Det er særlig renovationssagerne, der vokser. I alt skylder borgerne 13 millioner kroner og 70% af alle sager om manglende renovationsbetaling i landet kommer fra Qaasuitsup Kommunia, viser Politisk-Økonomisk Beretning 2015.

Borgmester Ole Dorph fortæller, at kommunen tidligere har hyret pantefogeder for at gøre noget ved problemet.

- I dag er det Selvstyret, der står for inddrivelse af restancerne. Men vi kan se, at de ikke helt kan løfte opgaven, og derfor har vi i perioder hyret nogle pantefogeder. Her tænker jeg specifikt på inddrivelse af regninger til børnehaver.

Han mener, at gælden er øget, fordi Selvstyret for år tilbage overtog opgaven med at drive inkasso-virksomhed.

- Det har betydet, at inkasso-virksomheden i de enkelte bygder og byer er væk nu, og centraliseret til ganske få byer. Det betyder, at den daglige kontakt med de borgere, der skylder penge til det offentlige, er væk. Det er en medvirkende årsag til, at gælden er opadgående, siger han.

Ole Dorph efterlyser bedre samarbejde mellem kommunerne og Selvstyret.

- Kommunerne skal inddrages meget mere end tilfældet er nu, så vi via en dialog mellem offentlige instanser kan få lavet en strategi, der kan nedbringe antallet af restancer i Grønland, siger han.

I Qeqqata Kommunia skylder man mindst væk - Her er gælden omkring 100 millioner kroner. Kommune Kujalleq skylder næsten 111 millioner kroner.