TAKSØE-RAPPORT DTU Space ser gerne flere droner over Grønland

Seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space er begejstret over den netop offentliggjorte Taksøe-rapports anbefalinger om at Danmark bør fokusere mere på sin indsats i Arktis og afsøge mulighederne for satellitbaserede løsninger i Arktis.
Skrevet af Karsten Sommer
03. maj 2016 10:03

Jens Olaf Pepke Pedersen stod sidste år bag en rapport, der netop viste hvordan øget brug af satellitter og droner i Arktis kan bidrage til at løse både Forsvarets og det civile samfunds opgaver.

Læs også IA er overordnet tilfreds med Taksøe-rapporten

- Arktis er et ekstremt udfordrende område at operere i. For både Forsvaret og civile aktører er der store områder i Arktis, hvor muligheden for kommunikation er meget begrænset, men hvor satellitter og droner kan fungere som kommunikationsplatforme, skriver han.

Læs også Ris fra Aleqa – ros fra Espersen

Samtidig understreger han at udfordringen med at overvåge de enorme områder i Arktis, kan betyde at der kan gå meget lang tid før Forsvaret opdager en eventuel krænkelse af rigets suverænitet.

Læs også Vittus: Taksøe-rapport er skræmmende læsning

- Forsvaret har derfor et grundlæggende behov for et kontinueligt og opdateret situationsbillede for Arktis, og her vil man kunne få stor glæde af øget anvendelse af satellitbaserede observationssystemer, skriver Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space, der også mener at udviklingen med droner og satelitter kan medvirke til den fremtidige vækst og værdiskabelse i den arktiske del af Rigsfællesskabet.

Hent hele Taksøe-rapporten her