Rekord mange krydstogter på vej

Der bliver travlt i de grønlandske havne næste år, fortæller RAL's speditionsleder, som dog også gør opmærksom på, at udmøntningen af den nye sølov giver nervøse trækninger i branchen.
OBS billedet må kun bruges til ’oplevelsesøkonomisk indhold’ – det vil sige historier, der handler om turisme Foto © : Mads Pihl
06. april 2016 10:21

Der er en opadgående trend i antallet af krydstogtskibe, som lægger kurs efter Grønland.

Det fortæller speditionslederen ved Royal Arctic Line.

- Vi havde et rigtigt godt år i 2015, og 2017 ser ud til at blive et nyt rekord år, siger Gorm Diernisse, der er speditionsleder ved Royal Arctic Line.

Han forklarer, at skibene kommer lidt i bølger. Forstået på den måde, at hvert andet år er rigtigt godt, og hvert andet knap så godt.

Folk har flere penge

Lige nu går det dog generelt fremad, og selvom 2016 bliver i den stille ende, så kan vi se frem til mange besøgende næste år.

- Som det ser ud nu, så snakker vi en forøgelser for 2017, i forhold til 2015, på mellem 20 og 25 procent, siger han.

Årsagen er ganske simpel. Krisen er ved at være ovre.

Læs også Turismeekspert: Naalakkersuisut ude i selvmordsaktion

- Folk ude i verden har fået flere penge, og dermed vil de også ud på nogle mere spændende krydstogt, vurderer speditionslederen.

Herudover peger Diernisse på, at der blevet et stort pres på Middelhavet og Carribien som destinationer.

- Derfor er der mange af rederierne, der søger nye områder, og dér er Nordatlanten meget attraktivt, siger han.

Der er kommet bedre økonomi i besøg til Grønland

Lokalt set spiller det også en stor rolle, at Grønland har sænket krydstogtsafgiften.

- Det har helt klart haft en meget positiv effekt, og det er blevet godt modtaget af rederierne, siger Diernisse.

Essensen af det hele er, at det ganske enkelt er blevet mere attraktivt for selskaberne at sejle herop.

- Det har været meget svært at lave en forretning på at sejle krydstogt i Grønland. Det er det ikke længere, siger han.

Frygter nye regler

Alt er dog ikke fryd og gammen. Den nye sølov er trådt i kræft og fra 1. juli bliver lodspligten indført. Det skaber nervøse trækninger i branchen, da der er usikkerhed om hvordan reglerne skal udmøntes i praksis.

Læs også Krydstogter sætter bundrekord

Reglerne har branchen egentligt accepteret, siger Gorm Diernisse, men han får mange henvendelser, som han ganske enkelt ikke kender svaret på, og det frustrerer.

- I sidste ende er de selvfølgelig nervøse for, at de ender op med ikke at kunne sejle, fordi der måske ikke kan skaffes lodser, eller man ikke kender prisen på, hvad lodsen vil koste. Alle sådan nogle ting havde været rart, at vi havde haft det på plads, siger Gorm Diernisse.