RAL-ansatte strejker for 3. dag i træk

Godt 90 havne- og terminalmedarbejdere hos Royal Arctic Lines i Aalborg har for tredje dag i træk valgt at nedlægge arbejdet.

Det oplyser tillidsrepræsentanten for 3F’s medarbejdere hos RAL i Aalborg, Michael Gregersen, til KNR.

Medarbejderne er frustrerede over, at de skulle erfare gennem medierne, at RAL med sikkerhed flytter deres sejlads til Aarhus efter 2022.

- Vi skal faktisk læse om vores egen jobsituation i medierne, før vi selv får en meddelelse. Og i og med at det har været påtalt før, at det var rigtigt uheldigt, så havde vi også en forventning om, at det ikke ville ske igen. Men det gjorde det så.

-Det er ikke fair. Det er at udvise manglende respekt for medarbejderne i Danmark, og det bør den grønlandske ledelse altså tænke lidt over.

LÆS OGSÅ RAL-ansatte i Aalborg fortsætter arbejdsnedlæggelse

Sammen med tillidsrepræsentanter fra fagforeningerne HK og Metal holdte Michael Gregersen i går møde med adm. direktør for RAL, Verner Hammeken, i Aalborg.

Her forklarede Verner Hammeken, at det har været nødvendigt at melde klart ud i offentligheden, at RAL definitivt stopper i Aalborg senest i 2022, før medarbejderne var orienterede, for at trække Aalborg Havn til forhandlingsbordet.

LÆS OGSÅ Aalborg Havn føler sig svigtet af RAL

Men det har altså ikke været nok til at trække medarbejderne tilbage på arbejde i dag fredag.

Michael Gregersen håber dog ikke, at strejken fortsætter ind i næste uge også.

- Jeg synes, det vil være rigtig uheldigt, hvis den arbejdsnedlæggelse fortsætter, for det er der ingen, der har gavn af. Det er ingen tjent med. Der er i hvert fald nogen, som bliver klemt i det her. Men om den fortsætter, det har jeg ikke nogen fornemmelse af, siger han.

LÆS OGSÅ RAL-medarbejdere er frustrerede

 

Kommentarer

inatsisartut_forarssamling_2017_nils_baum_bureau_for_inatsisartut.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!