Qujaukitsoq kører solo om hjemtagelse

Naalakkersuisoq for erhverv har sat gang i arbejdet med at hjemtage området for arbejdsmiljø. Indtil videre er resten af Naalakkersuisut dog ikke inddraget.
Vittus Qujaukitsoq sammen med den arktiske ambassadør og udenrigsdirektøren Foto © : KNR
22. maj 2015 21:41

Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq, Siumut, arbejder for at hjemtage området for arbejdsmiljø fra Danmark.

Han har holdt ministermøde med den danske beskæftigelsesminister, Henrik Dam Kristenen, og et arbejde med at kortlægge de økonomiske konsekvenser af en hjemtagelse er sat i gang.

 

Råstoffer minister ikke orienteret

Qujaukitsoq kører dog sololøb i henvendelsen til den danske regering. Resten af Naalakkersuisut er ikke taget med på råd.

- Vi har i hvert fald ikke talt om det i Naalakkersuisut, siger naalakkersuisoq for finanser og råstoffer, Andreas Uldum, til KNR.

Læs også Kirkegaard vil skilles fra GEUS

Læs også Naalakkersuisut dropper GSG

KNR har fået aktindsigt i en korrespondance mellem Qujaukitsoq og det danske beskæftigelsesministerium om arbejdet med hjemtagelsen, som ifølge korrespondancen ikke mindst sigter mod at Grønland får kontrol med reglerne for strålesikkerhed, nuklearsikkerhed og dermed arbejdsmiljøet ved en uranmine.

Vittus Qujaukitsoq tog kontakt til den danske beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen i slutningen af januar, og de mødtes 4. februar i år, hvor Qujaukitsoq fremlagde sit ærinde som Naalakkersuisuts ønske.

 

Ny situation

Grønlands ønske om hjemtagelse af arbejdsmiljøområdet har tidligere været op at vende, men med afskaffelsen af nultolenrancen er det tilsyneladende blevet mere presserende.

Læs også Grønland tager første skridt i hjemtagning af miljørådgivning

Læs også Naalakkersuisut vil hjemtage udlændingeområdet

Der er altså tale om hjemtagelsen af kompetencer og ansvar, som berører andre naalakkersuisoqs ressortområder og et sprængfarligt tema som uran. Alligevel har Vittus Qujaukitsoq ikke taget sagen op med resten af Naalakkersuisut i de knap fire måneder arbejdet har pågået.

 

Kun et udredningsarbejde

Det er dog helt efter bogen forklarer naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq. Han henviser til, at det jo indtil videre kun er et udredningsarbejde, som er sat i gang.

Læs også Forsvarsrapport: Uklar rollefordeling i Rigsfællesskabet

- Der er jo ikke noget konkret at tage stilling til. Det vil der jo først komme, når der er udarbejdet en redegørelse. Hvorefter, at der så vil foreligge nogle oplæg til Naalakkersuisut på et senere tidspunkt, siger Vittus Qujaukitsoq til KNR.

 

Overrasket naalakkersuisoq

Naalakkersuisoq for råstoffer, Andreas Uldum, er tilsyneladende sat lidt på et sidespor sammen med resten af Naalakkersuisut, og undrer sig en kende over, at han ikke har hørt fra sin kollega i de fire måneder arbejdet i hvert fald har kørt.

Læs også Der er styr på arbejdstilsynet ved storskalaprojekter

- Selvfølgelig er jeg lidt overrasket, men jeg vil tage kontakt til naalakkersuisoq for erhverv og spørge lidt ind til, hvad der er op og ned i sagen, siger Uldum.