VIDEO QNQ fascinerer

Grønlandsmesterskaberne i håndbold er i fuld gang med at blive afviklet i Inussivik, Nuuk. Favoritterne fra Nuuk, GSS herrer og damer, har fået en del opmærksomhed, da de har endnu engang vist, hvorfor de er favoritter. Men drengene fra Qaanaaq, QNQ, får også opmærksomhed.

Ikke fordi de spiller særligt godt, de har tabt stort indtil videre, men fordi de udviser glæde for spillet. Publikum virker også fascineret over at have besøg fra den nordligste by i Grønland.

QNQ har ikke samme træningsforhold i Qaanaaq, da deres hal er væsentlig mindre end, hvad andre hold er vant til. Men det holder ikke QNQ-drenge fra at deltage i mesterskaberne.

Angutdluk Duneq fortæller om QNQ’s ambitioner ved dette års mesterskaber.

- Vi er bestemt ikke afskrækket. Vi er her for at udvikle os i håndbold. Vi forestiller os at opnå det bedste. Vi vil forsøge at få flere sejre i hus denne gang, fortæller Angutdluk Duneq til KNR.

Har fortæller også at de finder motivation i at publikum hepper på dem.

- Vi er spændte på, om de vil heppe på os igen, det håber vi på.

Se indslaget fra Qanorooq herover, hvor du også kan høre om de fremtidige planer for håndbold.